Et år inde i Gazakrigen har Israel svækket men ikke knust Hamas

Store dele af Gazastriben ligger i ruiner efter et års krig, der har svækket den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse markant.

I knap et år har de israelske styrker arbejdet hen mod målet om at udslette Hamas, som Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har fastsat.

Israels forsvarsminister, Yoav Gallant, fastslog i september, at Hamas "som militær enhed ikke længere eksisterer".

Men bevægelsen er ikke knust, siger iagttagere.

Israels næsten ét år lange offensiv har givet Hamas et "smerteligt, men ikke knusende slag", mener Bruce Hoffman, der er forsker ved det amerikanske Council on Foreign Relations, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det 360 kvadratkilometer lille landområde har ellers ikke været forskånet.

Adskillige Hamas-ledere og tusinder af militante medlemmer af den palæstinensiske bevægelse er dræbt. I august sagde israelske embedsmænd, at over 17.000 militante palæstinensere er blandt de dræbte.

Gruppens øverste leder, Ismail Haniyeh, blev dræbt i en eksplosion i Irans hovedstad, Teheran, i juli. Israel formodes at stå bag.

Efter Haniyehs død udpegede Hamas en ny leder i form af Yahya Sinwar, som ifølge Israel er hjernen bag angrebet 7. oktober 2023.

På landjorden i Gazastriben jagter israelske styrker både Sinwar og Hamas' militære leder, Mohammed Deif.

Ifølge Israel er Deif blevet dræbt i et luftangreb. Men Hamas siger, at han stadig er i live.

- Kammerat Mohammed Deif giver stadig ordrer, siger en kilde i Hamas til AFP.

Hos en af Hamas' allierede, Hizbollah-bevægelsen i Libanon, er næsten hele ledelsen udslettet. Ikke mindst dens øverste leder gennem 32 år, Hassan Nasrallah, der blev set som Libanons mest magtfulde mand.

Hamas har formået at hive store dele af den såkaldte "modstandsakse" med ind i krigen mod Israel. Ud over Iran, Hamas og Hizbollah omfatter den Houthibevægelsen i Yemen og militante irakiske grupper.

Det vil aksen muligvis ikke overleve, siger Hassan Hassan, der forsker i og har skrevet bøger om islamistiske grupper.

- Vi ser nu efterdønningerne af 7. oktober, siger han til Reuters.

- Det, Israel gjorde ved Hizbollah på to uger, svarer stort set til et års nedbrydning af Hamas i Gaza.

Tirsdag sendte Iran 181 missiler mod Israel som reaktion på drabet på Nasrallah.

- Vores væbnede styrkers geniale angreb for et par dage siden var fuldstændigt lovligt og legitimt, sagde Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, i en sjælden tale til fredagsbønnen i Teheran.

Israel overvejer nu sit svar til Iran.

Israels vigtigste allierede, USA, har understreget, at man er meget imod et angreb på Irans atomanlæg. Præsident Joe Biden holder fast i, at den jødiske stat har ret til at forsvare sig, men at svaret skal være proportionelt.

Israels regering har dog gentagne gange ignoreret USA's holdninger, påpeger tidsskriftet The Economist.

Biden var imod, at Israel sendte landstyrker ind i Libanon. Indtil Israel gjorde det - så lød det igen fra Biden, at Israel har ret til at forsvare sig.

Da Israel dræbte Hassan Nasrallah, var Biden ikke blevet briefet på forhånd, erkendte Det Hvide Hus.

/ritzau/