Et år med krig i Ukraine

Offentliggjort Sidst opdateret

* Den 24. februar 2022 invaderede russiske styrker Ukraine med store landstyrker fra nord, syd og øst samt missilangreb mod flere ukrainske byer.

* Det er det mest omfattende angreb mod et europæisk land siden Anden Verdenskrig.

* Ruslands begrundelse var, at Ukraine skulle "afnazificeres", og at befolkningen i de to selvudråbte, prorussiske provinser i Donbas-regionen skulle beskyttes mod "folkedrab".

* FN har dokumenteret drab på mindst 7199 civile under det seneste års krig i Ukraine. Det reelle antal menes dog at være langt højere.

* Antallet af dræbte soldater er ukendt, men skal tælles i titusinder på begge sider.

* Ruslands invasion har fået EU-landene til for første gang at enes om at sende våben til Ukraine.

* I alt har verdens lande lovet Ukraine militær støtte for et beløb svarende til 463 milliarder kroner. USA tegner sig for over to tredjedele af det beløb.

* Et lidt større beløb – 478 milliarder kroner - er lovet i finansiel støtte. Heraf har USA lovet 187 milliarder.

* I august indledte ukrainske styrker en modoffensiv i syd og generobrede byen Kherson. Måneden efter generobrede ukrainerne hundredvis af byer og landsbyer i en lynoffensiv omkring Kharkiv.

* Tilbageslaget fik Ruslands præsident, Vladimir Putin, til at hverve yderligere 300.000 mand til hæren.

* Få dage senere erklærede han, at fire regioner i Ukraine - Donetsk, Luhansk, Kherson og Zaporizjzja – nu tilhører Rusland.

* I november blev russiske styrker presset ud af Kherson.

* I løbet af efteråret og vinteren skiftede Rusland taktik og rettede bevidst angreb mod Ukraines energiinfrastruktur. Det betød, at millioner ikke havde strøm og varme i mange timer ad gangen i den kolde vinter.

* I januar optrappede Rusland kampene omkring Bakhmut i regionen Donetsk. Det er det hidtil længste og blodigste slag i krigen.

* Flere europæiske lande sagde i januar ja til præsident Volodymyr Zelenskyjs ønske om at få kampvogne.

Kilder: AFP, Kiel Institute for the World Economy og Statista/OHCHR.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.