Et pakistansk fly med 47 om bord er styrtet ned
Fly med 47 styrtede ned, efter at det var lettet i den pakistanske by Chitral for at flyve til Islamabad.
Et fly i Pakistan med 47 om bord er styrtet ned i det nordlige Pakistan, oplyser regionale myndigheder ifølge Reuters.
En talsmand for luftfartsselskabet Pakistan International Airlines siger, at flyet forsvandt fra radaren, kort efter at det var lettet i den nordlige by Chitral for at flyve til hovedstaden Islamabad.
- Flyet havde 37 passagerer om bord samt besætningsmedlemmer, oplyser talsmanden Danyal Gilani.
Reuters angiver det samlede antal ombordværende til 47.
Flyet styrtede ned i et bjergområde. Det er usandsynligt, at der er overlevende fra styrtet.
- Alle ligene er forbrændt til ukendelighed. Vragdele ligger spredt ud over et større område, siger en embedsmand i Havelian regionen, Taj Muhammad Khan.
Khan, som er på stedet, siger, at øjenvidner så flyet brænde, før det ramte jorden.
Junaid Jamshed, en pakistansk popstjerne, som skiftede bane og blev muslimsk prædikant, frygtes omkommet ved styrtet, siger flere pakistanske tv-kanaler.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker