Et propfyldt og dyrt London siger et sidste farvel til Elizabeth
Kong Charles står sammen med vagter ved dronning Elizabeths båre i St. Giles-katedralen i Edinburgh. Her har skotterne haft mulighed for at defilere forbi båren til et sidste farvel. Fra onsdag klokken 18.00 dansk tid vil båren stå fremme for offentligheden i Westminster Hall i London. Foto: Jane Barlow/Ritzau Scanpix
Briter har stået i kø i flere dage for at tage afsked med dronning Elizabeth i Westminster Hall i London. Her skal hendes båre i fire fulde dage stå fremme.
Ritzau RitzauFrank Jørgensen/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
London står på den anden ende. Den britiske hovedstad er ved at blive fyldt med besøgende, der vil sige et sidste farvel til dronning Elizabeth.
Den britiske monark igennem 70 år døde i torsdags. Hun blev 96.
Elizabeth døde på Balmoral-slottet i Skotland, og hendes båre har ligget på castrum doloris, "smertens leje", i St. Giles-katedralen i Edinburgh.
Castrum doloris er latin. Det er betegnelsen for, at en prominent afdød person ligger i en lukket kiste, som vises offentligt frem.
Tirsdag aften skulle Elizabeths båre flyves til London, og onsdag begynder hovedstadens farvel til hende for alvor.
Annonce
Båren køres i militær procession fra Buckingham Palace til Westminster Hall, den ældste bygning i parlamentsområdet i Westminster.
Ifølge det britiske nyhedsbureau PA har den siden år 1099 været brugt til særlige begivenheder.
Begyndelsen af køen for at defilere forbi dronning Elizabeths båre i London. De tre kvinder her stillede sig op over for Westminster mandag aften - to døgn inden offentligheden får adgang til båren. Foto: Markus Schreiber/Ritzau Scanpix
PA skriver også, at det fra onsdag klokken 17.00 lokal tid bliver muligt for offentligheden at komme ind og se båren i Westminster Hall.
Der vil være åbent døgnet rundt. Båren vil være indhyllet i det britiske flag. Soldater holder vagt. Der ligger en krone og andre af monarkens genstande på båren.
Der er tradition for, at monarkens børn, det er blandt andre kong Charles, og andre pårørende i perioder våger over båren.
Det vil være muligt for offentligheden at komme ind til båren frem til mandag den 19. september klokken 06.30.
Så lukkes dørene, og båren bliver forberedt til bisættelsen senere samme dag.
Der er allerede stor interesse for at komme ind i Westminster Hall. The Guardian skriver, at hoteller i London har hævet priserne betragteligt på grund af efterspørgslen.
Der ventes flere hundrede tusinder mennesker til byen. BBC skriver, at det måske drejer sig om millioner.
Dronning Elizabeth, her fanget i bakspejlet på en bil den 13. maj i år, da hun så hestevæddeløb i Windsor. Hun døde den 8. september i en alder af 96. Hun bisættes i Westminster Abbey mandag den 19. september klokken 12.00. (Arkivfoto). Foto: Toby Melville/Reuters
Det kræver en god portion tålmodighed, hvis man vil ind i Westminster Hall.
Annonce
I Edinburgh var der også timelang kø for at defilere forbi båren.
Der blev opstillet toiletvogne og boder med sandwich og andet i nærheden af den lange, lange kø.
Noget af det samme ventes at ske i London. Lokale medier har skrevet, at der kan blive ventetid på 20 timer eller mere for at komme ind til båren.
De første i køen stillede sig allerede op mandag aften, to dage før åbningen af Westminster Hall.
- Jeg sagde til mine døtre, at jeg helt sikkert skal vise min respekt personligt. Jeg venter gerne i kø uanset længde, siger Vanessa Nanthakumaran, en af de første tre i køen, til nyhedsbureauet AFP.
- Det bliver følsomt. Jeg ved ikke, hvordan jeg vil føle det, nu når jeg bliver den første til at vise hende respekt, tilføjer den 56-årige kvinde.
Ritzau Grafik. Foto: MAKI/Free
En af hendes døtre hjælper hende med forsyninger, så hun kan klare ventetiden. Hun har en klap-sammenstol og tæpper.
I de næste fire dage ventes mennesker fra hele landet at komme til London og stille sig i kø.
De britiske jernbaneselskaber har meldt om "ekstra travlhed", skriver BBC.
I selve London ventes der også at blive meget trafik, særligt på undergrundsstationerne i området ved Westminster.
Annonce
Busdrift og taxikørsel vil være begrænset i området på grund af afspærrede gader.
/ritzau/
Dronning Elizabeths båre i London
* Fra onsdag klokken 18.00 dansk tid kan offentligheden sige et sidste farvel til dronning Elizabeth i Westminster Hall i London. Frem til mandag klokken 07.30 ligger hendes båre her, og alle kan komme forbi og sige et sidste farvel.
* Det ventes, at hundredtusinder af mennesker vil defilere forbi båren i perioden. Måske millioner.
* Køen for at komme ind begyndte mandag aften. Den ventes at slange sig langs Themsens bred i flere kilometer.
* Lokale medier har talt om, at der kan være en ventetid på at komme ind på 20 timer eller mere. Der opstilles toiletvogne og små boder med sandwich, vand og andet.
Seneste artikler
- Det er næsten magisk: Sarah er Katedralskolens første blinde student
Knust rude førte politiet til pusher
Lysanlæg udgør stor fare: Oprykker kan miste sin hjemmebane
Sankthans på Sydhavsøerne: Send dine billeder og få dem i Folketidende
300 gange har Per givet liv videre
Mest læste artikler
Efter stor indsats: Savnet mand fundet død
Udlejer vil sælge til nedrivning
Tekniske problemer skabte kæmpekø
Gigant vil udvide på Falster
Flygtede fra flammerne i natten