Et shaman-bryllup og en skandaleramt søn ryster det norske monarki
Prinsesse Märtha Louise og shamanen Durek Verrett skal vies i en kirke. Festen skal være en salsa-temafest, og der skal være syv brudepiger og syv brudesvende under vielsen. (Arkivfoto). Foto: Lise Aserud/Ritzau Scanpix
Et shaman-bryllup og en kronprinsesses søn har skabt negative overskrifter om det norske monarki i ind- og udland. Ekspert frygter, at de unges opbakning daler.
Flere opsigtsvækkende sager er blæst ind over det norske hof i den seneste tid og har tiltrukket medieopmærksomhed i både ind- og udland.
Et forestående bryllup mellem prinsesse Märtha Louise og den selverklærede shaman Durek Verrett skal blive til et streaminghit.
Samtidig er kronprinsesse Mette-Marits søn, Marius Borg Høiby, sigtet for partnervold mod sin 20-årige nu ekskæreste.
Ifølge Tove Taalesen, der kongehusekspert for det norske medie Nettavisen og tidligere lakaj ved det norske hof, er voldsanklagen mod Marius Borg Høiby en "krise, et kaos og fuldstændig uværdigt" for det norske kongehus.
- Nordmændene er vant til, at kongehuset opfører sig ordentligt. Nu tror jeg, at nordmændene føler, at de mister rollemodellerne. Det kan være en katastrofe for opbakningen til monarkiet, siger Tove Taalesen.
Annonce
For Tove Taalesen bliver det særligt spændende at følge med i de unges opbakning til kongehuset i fremtidige målinger. I de seneste målinger har deres opbakning til kongehuset været dalende.
- Det er jo det værste, der kan ske for et kongehus, hvis de unge synes, at kongehuset er ligegyldigt, siger Tove Taalesen.
Brylluppet mellem prinsessen og shamanen skal finde sted på fredag om en uge. Der har været meget røre om parret.
Durek Verrett betegner sig selv som shaman og i et tidligere opslag på Instagram også som en form for reptil. Han har tidligere også hævdet at kunne kurere sygdomme.
Forholdet til Verrett fik i 2022 prinsessen til opgive sin officielle rolle i kongehuset "for at skabe ro om kongehuset", lød det.
Den nyeste udvikling om det atypiske ægteskab er, at parret i månederne op til deres bryllup er blevet fulgt af et kamerahold. Det har blandt andet Aftenposten beskrevet.
Producenten bag det projekt har blandt andet stået bag den opsigtsvækkende Netflix-dokumentar "Tiger King".
Det har også vakt opsigt i Norge, at parret har solgt billedrettighederne til brylluppet til det britiske kulørte ugeblad Hello! Magazine.
Ifølge den norske kongehusekspert Tove Taalesen er parrets placering i rampelyset helt bevidst.
Den 27-årige Marius Borg Høiby har siden voldssigtelsen meddelt, at han i længere tid har kæmpet med psykiske lidelser og et misbrug, som han nu vil søge behandling for. (Arkivfoto). Foto: Lise Aserud/Ritzau Scanpix
- Brudeparret har gjort meget for at få opmærksomhed, så de har kunnet udnytte det kommercielt. Jeg tror, at de gør det for at opbygge sig en international karriere, siger Tove Taalesen.
Annonce
Skandalerne på de royales hjemmefronter har større betydning, end de havde tidligere. Det mener Lars Hovbakke Sørensen, som er historiker med særligt kendskab til kongehuset.
For ifølge ham er de europæiske kongehuses popularitet i stigende grad afhængig af enkeltpersoners gøren og laden.
- Tidligere gik man ind for kongehuset, på grund af det historiske og kulturelle man forbandt med det. Men nu afhænger opbakningen rigtig meget af, hvordan de forskellige personer i kongehusene opfører sig, siger Lars Hovbakke Sørensen.
Det er uvist, om det danske kongepar deltager i brylluppet mellem prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett.
Ifølge Kongehuset er brylluppet ikke en officiel, men en privat begivenhed, og derfor oplyser de ikke på forhånd, om Frederik og Mary deltager.
/ritzau/
Voldsbeskyldninger mod kronprinsessens søn
- Den 4. august blev Marius Borg Høiby anholdt af norsk politi.
- Anklagen lød, at den 27-årige en aften havde været voldelig overfor sin 20-årige kæreste.
- Voldsepisoden er angiveligt kun sket en gang og skete, da den Marius var påvirket af alkohol og kokain
- Efter anklagerne blev offentlige, udtalte to yderligere ekskærester sig på sociale medier om deres forhold med Marius. De sagde begge, at de havde haft lignende oplevelser med kronprinsessens søn.
- Ifølge SE og HØR viser billeder fra gerningsstedet kvindens lejlighed med knuste ejendele, en nedrevet lysekrone og en kniv i væggen.
- Han skal afhøres på tordag på Grønlands Politistation i Oslo.
- Marius er søn af Norges kronprinsesse Mette-Marit. Han blev født inden Mette-Marit blev gift med kronprins Haakon, og derfor er Marius ikke en del af tronfølgen.
- Han har ingen kongelige titler.
Kilder: SE og HØR,
/ritzau/
Hvem skal Märtha Louise giftes med?
* Durek Verrett er amerikaner, men har både norske, haitianske og indiske rødder.
* Parret fandt sammen i 2019.
* Durek Verrett er en selverklæret shaman.
* Han har grundet flere kontroversielle påstande flere gange været i mediernes søgelys.
* Blandt andet hævdede han, at han under coronapandemien var blevet kureret for sygdommen med en medaljon.
* I 2023 delte han en video på det sociale medie Instagram, der fik meget opmærksomhed. Her forklarede han, hvordan man uddriver dæmoner på børn.
* Verrett har næsten 500.000 følgere på sin Instagram-profil, hvor han giver sine følgere indblik i sine spirituelle overbevisninger.
* Prinsessen Märtha Louise mistede i 2002 sin apanage, og i 2022 meddelte kongehuset, at hun ikke længere skulle repræsentere det norske kongehus.
* Märtha Louise er mor til tre døtre, som hun har fra et tidligere ægteskab.
Seneste artikler
Birthe slog sig voldsomt - og hun er ikke alene: Nu vil Biltema se på kantsten
Rækkehus i Stubbekøbing i brand
Nu reagerer kommunen på tung trafik i landsby: Vejen er ikke bygget til store lastbiler
Landsbyboere slog alarm for fem år siden: Nu frygter de endnu mere tung trafik
Larve fra helvede fundet i København for første gang
Mest læste artikler
Spisested på havnen genåbner: Håber at slå dørene op inden længe
Dobbelt vanvid: Porsche beslaglagt på Lolland
Stopper med at sælge brød: Laver bageri om til café
Blodet fossede ud efter fald ved Biltema: Så dukkede 'Pernille fra Væggerløse' op
Viktoria bliver student og skal overtage familiegården: - Vil bygge videre på det her fantastiske sted