Et ydmyget Rusland skruer bissen på og lægger Ukraine i mørke

Den kolde vinter står for døren i Ukraine.

Det risikerer at blive så grim en vinter, som de 44 millioner indbyggere ikke har oplevet i mands minde.

En vinter, hvor det ikke kun er udenfor, at der kulde og mørke.

For Rusland er godt i gang med at smadre den ukrainske infrastruktur med sine krydsermissiler, droner og artilleri.

Strømforsyningen rammes, og det samme gør vand- og varmeværker. Så langt væk som ved Ukraines grænse til Polen sidder indbyggere nu i mørke og fryser.

Det samme sker i hovedstaden Kyiv.

Torsdag var der igen mange missiler i luften over Ukraine.

De var rettet mod byer over hele landet, sagde ukrainske myndigheder ifølge nyhedsbureauerne.

De nævnte specielt, at byerne Odesa og Dnipro blev ramt.

Missilangreb mod storbyerne er taget til, efter at Rusland har lidt tilbageslag på slagmarken. Senest trak russerne sig den 11. november tilbage fra Kherson-området, som Rusland ellers har annekteret.

Tidligere er russerne slået tilbage i Kharkiv-området og tidligere i krigen, der begyndte med Ruslands angreb den 24. februar, fra hovedstaden Kyiv.

Det har styrket gejsten i Ukraine.

Præsident Volodymyr Zelenskyj siger, at Rusland skal helt ud af Ukraine, før der kan sluttes fred.

Det betyder også halvøen Krim, som Rusland annekterede i 2014, og de russisk besatte områder i Donetsk i det østlige Ukraine.

De seneste missilangreb på ukrainske byer viser imidlertid, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, er klar til at hæve indsatsen, hvis han ikke ser en mulighed for at forhandle en løsning.

At han er klar til at eskalere krigen.

- Historisk har Rusland aldrig forhandlet fra en svag position, siger Cyrille Bret, forsker på tænketanken Jacques Delors Institut i Paris, til AFP.

En udmattelseskrig, hvor ukrainerne i vinter sidder i kolde og mørke boliger, kan måske kvæle modstandsviljen i befolkningen.

Og Ukraines militær kan få sværere ved at kæmpe og operere for at generobre det østlige Ukraine, når der kun er lys i de få dagtimer.

Ruslands militær er ifølge vestlige kilder heller ikke helt så meget på hælene, som situationen kan antyde. Organisatorisk bliver det bedre.

- Russerne er i en bedre tilstand nu, end da de kom til landet i februar. Da var de afgjort dårligt forberedt, siger en højtstående vestlig kilde til AFP.

- Nu ser vi en langt større sammenhæng i den militære tilgang til konflikten.

Hvis Ukraine får mere succes, kan det også føre til, at Vesten presser mere på for en forhandlet løsning.

Analytikere mener, at Vesten er bekymret for Zelinskys mål om at generobre Krim.

Trods Ukraines påstande ønsker mange indbyggere på halvøen at forblive en del af Rusland, der har brug for Krim som base for sin flåde i Sortehavet.

Her kan måske være en åbning, mener William Alberque fra Det Internationale Institut for Strategiske Studier.

- Det er et eksistentielt spørgsmål for den russiske flåde og for russerne, siger han til AFP.

- Hvis Krim kan kobles fra, kan man måske enes om at fastfryse frontlinjerne.

Hvis spørgsmålet om Krim tages af bordet, "tager man presset af Rusland".

/ritzau/