ETA-fanger anerkender spansk retsvæsen
Baskiske fanger i spanske fængsler har med en erklæring øget mulighederne for en fredsløsning i den gamle strid mellem baskere, der vil have selvstændighed, og så den spanske regering i Madrid.
Fanger fra den baskiske løsrivelsesgruppe ETA siger, at den anerkender det spanske retssystem og også den smerte, som fire årtiers vold har kostet.
Hidtil har ETA argumenteret, at dens fanger er politiske fanger, og ETA har afvist de betingelser, der har sendt militante baskere i fængsel.
Reuters skriver, at de nye meldinger kan betyde, at nogle fanger kan komme fri før tiden.
Samtidig kan den mildere tone åbne for indrømmelser til gruppen, der i 2011 erklærede våbenhvile.
- Vi anerkender oprigtigt, at der har været lidelse og skade hos alle parter, hedder det fra repræsentanter for den baskiske fangegruppe EPPK, der også omfatter ETA-fanger, i en erklæring, som er sendt til avisen Gara.
- Vi tager det fulde ansvar for vore politiske aktiviteter, hedder det videre i erklæringen, der er skrevet på baskisk, men oversat til spansk af avisen.
Der sidder lige nu omkring 600 fanger fra ETA i spanske fængsler.
ETA's kamp for et hjemland har i fire årtier kostet 800 mennesker livet, mange af dem er dræbt ved bilbomber.
Gruppen er på det seneste blevet svækket. Hundredvis af medlemmer eller tilhængere er blevet anholdt, og den politiske og sociale støtte til ETA i Baskerlandet vakler også.
ETA-fanger har længe kæmpet for, at de kan afsone deres straf i Baskerlandet, og det er en mulighed, der ifølge Reuters kan komme inden for rækkevidde nu, da gruppen er klar til at anerkende det spanske retssystem.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde