ETA erklærede i oktober sidste år en "definitiv indstilling af dens væbnede kamp", men bevægelsens opfordringer om dialog med de spanske og franske regeringer er blevet ignoreret, mens flere højtstående ETA-medlemmer er blevet anholdt.
- Baskere håber, at den franske regering vil svare positivt på muligheden for endegyldigt at ende konflikten ved at indgå i direkte dialog med ETA, hedder det i erklæringen.
ETA's kamp for et uafhængigt Baskerland, der dækker områder i det sydlige Frankrig og nordlige Spanien, har stået på i over 40 år og krævet mindst 829 dødsofre.
I de seneste år er flere af bevægelsens ledere blevet arresteret.
På trods af ETA's erklæring om indstilling af dens væbnede kamp i oktober og tilbud om afvæbning i november, har den spanske premierminister Mariano Rajoy udelukket dialog med bevægelsen, som siden 2006 har været på EU's liste over terrororganisationer.
Frankrig har hidtil nægtet dialog og argumenteret for, at Spanien må tage føringen i konflikten, der hovedsageligt har udspillet sig på spansk jord, og i beslutningen, om hvordan konflikten bedst sluttes.
Alt sammen til stor vrede for ETA, der insisterer på, at Frankrig er en del af konflikten.
I erklæringen anklager ETA Frankrig for at udøve en undertrykkelsespolitik ved at bruge europæiske arrestordrer til at sende anholdte ETA-medlemmer til Spanien som en "hævn mod politiske fanger".
Frankrigs beslutning om at sende baskiske fanger til Spanien har været kontroversiel, og den førte til store demonstrationer i december.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker