ETA nedlægger alle våben og overdrager våbenlagre
"ETA, Baskerlandet og Frihed," hedder det i en graffiti i Sare i det sydvestlige Frankrig nær Bayonne, hvor den separatistiske bevægelse lørdag nedlagde våbnene. Foto: /ritzau/AP/Bob Edme
/ritzau/AP/Bob Edme
Ved en ceremoni i den sydfranske by Bayonne blev liste over 12 våbenlagre overgivet til myndighederne.
Den baskiske separatistgruppe ETA har givet det franske politi en liste over 12 af gruppens våbenlagre i det sydvestlige Frankrig. Det sker som led i gruppens initiativ om at lade sig afvæbne, oplyser velinformerede kilder til det franske nyhedsbureau AFP.
Ved en ceremoni lørdag i den sydfranske by Bayonne blev listen over våbenlagrene overgivet til myndighederne. En lokal borgmester og lokale præster deltog ifølge BBC i ceremonien.
ETA har dræbt over 800 mennesker og såret tusinder i løbet af de 40 år, hvor gruppen har kæmpet for en løsrivelse af Baskerlandet og en selvstændig baskisk stat i det nordlige Spanien og det sydvestlige Frankrig.
EU betegner gruppen som en terrororganisation af EU. Den erklærede i 2011, at den havde indgået en våbenhvile. Men gruppen nedlagde ikke våbnene.
ETA havde sagt, at gruppen ville lægge alle våben lørdag 8. april. Det var, efter at det baskiske parlament havde krævet, at ETA lod sig afvæbne hurtigst muligt.
Våbenlagrene ligger i de franske departementer Gers, Pyrenees-Atlantiques og Hautes-Pyrenees. Det skriver ETA, som blev dannet i 1959.
BBC skriver, at ETA's nedlæggelse af våbnene betyder, at det sidste væbnede separatistiske oprør i Europa er slut.
Eksperter har tidligere anslået, at gruppens tilbageværende våbenlagre omfattede omkring 130 håndvåben og to ton sprængstoffer.
Meldingen fra ETA kommer, efter at lederen af det baskiske regering, Inigo Urkullu, i sidste måned sagde, at gruppen var klar til at overdrage våbnene.
Urkullu opfordrede i samme forbindelse til den franske og spanske regering til at være ambitiøse og åbne for en direkte kommunikation med gruppen i forhandlingerne med baskerne.
Den spanske regering afviste dog appellen og krævede i stedet, at gruppen "blev opløst" og ville "forsvinde for evigt".
ETA har tidligere sagt, at den var villig til at lægge våbnene, hvis medlemmerne blev tilbudt amnesti. Det afviste den franske indenrigsminister, Bruno Le Roux, kategorisk i sidste måned.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde