Spanien har fået et nyt politisk parti med rødder i den baskiske separatistgruppe ETA.
Partiet er bygget på ETA's politiske gren Batasuna, som er forbudt, men det nye parti afviser brug af vold og vil stille op til valg.
Rufi Etxeberria, mangeårig leder af Batasuna, siger, at "det nye parti er imod brug af vold, herunder den der begås af ETA".
Batasuna har siden 2003 været forbudt på grund at dets forbindelser til ETA, der har mange bombeattentater på samvittigheden. Batasuna har aldrig fordømt ETA's vold.
Det franske nyhedsbureau AFP skriver, at Batasuna tilsyneladende prøver at genopfinde sig selv, så det kan stille op til lokalvalg i maj.
ETA har i 40 år ført kampagne for baskisk uafhængighed, og 829 mennesker er dræbt i forbindelse med den separatistiske kamp.
Den 10 januar meddelte ETA, at gruppen indgår våbenhvile. Der er ikke gennemført væbnede angreb siden da.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned