Etihad køber sig ind i Alitalia
Et af Europas store gamle flyselskaber får en stor arabisk medejer.
Det italienske flyselskab Alitalia, der i årevis har været i den ene krise efter den anden, vil fremover have flyselskabet Etihad som storaktionær.
Etihad hører hjemme i Abu Dhabi, der er et af de syv emirater i De Forenede Arabiske Emirater.
I en fælles erklæring fra de to selskaber hedder det, at Etihad køber 49 procent af Alitalia.
Aftalen realiseres, så snart de forskellige myndigheder har godkendt den, hedder det videre.
Bestyrelsen i Alitalia godkendte den 13. juni et tilbud fra Etihad om at investere i Alitalia.
Der blev dog ikke oplyst detaljer.
Italiens regering har sagt, at Etihad er klar til at investere op til 1,25 milliarder euro - omkring 9,4 milliarder kroner - i Alitalia over fire år.
Så sent som i 2013 fik Alitalia en hjælpepakke på en halv milliard euro - en pakke, der blev stykket sammen af regeringen i Rom.
Imidlertid skranter selskabet stadig, og ifølge nyhedsbureauet Reuters er der risiko for, at selskabet løber tør for penge i august, medmindre en pengestærk kilde kommer forbi.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker