To svenske journalister, som i juli rejste ulovligt ind i Etiopien, bliver nu sigtet af de etiopiske myndigheder for at støtte en terrororganisation.
De to svenskere, Martin Schibbye og Johan Persson, krydsede grænsen til Etiopien fra Somalia i selskab med en gruppe krigere fra oprørsgruppen ONLF.
Journalisterne blev efterfølgende såret i sammenstød med sikkerhedsstyrkerne, hvor 15 oprørere blev dræbt.
Statsanklagere i Etiopien sigter dem for at "støtte og fremme terrorisme" og for at deltage i terrorvirksomhed, oplyser regeringstalsmand Shimeles Kemal.
De anklagede skal for retten den 17. oktober, siger en talsmand for landets justitsministerium.
Udsendinge fra den svenske ambassade i Etiopien har tidligere bekræftet, at de har adgang til de to fængslede journalister.
Etiopien betragter oprørsgruppen ONLF, som svenskerne angiveligt har kontakt med, som en terrororganisation. For nylig har regeringen vedtaget love, der gør det ulovligt at støtte gruppens aktiviteter, skriver det svenske nyhedsbureau TT.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned