Etiopiens premierminister er i Sudan for at mægle
Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, er kommet til Sudans hovedstad, Khartoum, for at mægle mellem militærjuntaen og demonstranter. Han ses her med lederen af Sudans regerende militærråd, Abdel Fattah al-Burhan. Foto: Ashraf Shazly/Ritzau Scanpix
Ashraf Shazly/Ritzau Scanpix
Kilder i oppositionen siger, at en oppositionsleder blev anholdt af militæret efter møde med Abiy.
Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, er kommet til Sudans hovedstad, Khartoum, for at mægle mellem militærjuntaen og demonstranter.
Det sker efter, at over 100 mennesker er blevet meldt dræbt, efter at militæret greb til vold mod de fortsatte demonstrationer for demokrati.
Kort efter Ahmed kom til Khartoum fra Addis Ababa mødtes han til separate forhandlinger med begge sider efter blodsudgydelser har rystet den sudanske hovedstad i kølvandet på militærets fjernelse af Omar al-Bashir - landets leder gennem 30 år.
Men kilder i oppositionen siger, at en oppositionsleder blev anholdt af militæret kort efter at have ført drøftelser med Abiy.
Oppositionen, som kræver, at der indsættes et civile styre, siger, at 113 mennesker blev dræbt af militæret tidligere på ugen, da soldater angreb en af demonstranternes lejre.
Regeringen siger, at antallet af dræbt er på 61, og flere sikkerhedsfolk er blandt de dræbte.
Abiys besøg kommer dagen efter, at Den Afrikanske Union (AU) suspenderede Sudans medlemskab, indtil der er dannet et civilt overgangsstyre.
Militærets ledere og oppositionen har ført forhandlinger i uger om et overgangsstyre og om, hvem der skal lede, men volden i denne uge førte til et sammenbrud.
Abiy, som er erkendt som reformpolitiker, og har fået anerkendelse mange steder for sine diplomatiske evner - blandt andet i forhandlinger med Etiopiens naboland og mangeårige fjende, Eritrea.
Oppositionen siger, at den ville anerkende Abiy som mægler, hvis militærets ledelse tog skylden for drabene på ubevæbnede demonstranter og indleder en undersøgelse af begivenhederne, samtidig med at politiske fanger skal sættes på fri fod.
Stabilitet i Sudan har afgørende betydning for hele udviklingen fra Afrikas Horn til Egypten og Libyen og andre steder i Mellemøsten.
Den afsatte Bashir var en islamistisk tidligere general, som er efterlyst for forbrydelser mod menneskeheden - først og fremmest krigsforbrydelser i Darfur.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker