Et nederlag i en afgørende basketballkamp mellem Serbien og Tyrkiet udløste voldelige sammenstød mellem serbere og albanere i Mitrovica i Kosovo, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Flere soldater fra den internationale fredsbevarende styrke blev såret under optøjerne.
- KFOR (Nato's fredsbevarende styrke, red.) fordømmer de voldelige sammenstød i Mitrovica, siger general Erhard Buhler, som står for Nato's fredsbevarende styrke i Kosovo.
Sammenstødene kom efter, at Serbiens landshold tabte en afgørende basketballkamp mod Tyrkiet.
Hundredvis af albanere fra den sydlige del af Mitrovica samledes efter kampen for at fejre Tyrkiets sejr ved den flod, der deler byen mellem den albanske og serbiske del.
Det endte i stenkast mellem de to etniske grupper, og efterfølgende lukkede det lokale politi og de fredsbevarende styrker broen mellem de to dele af Mitrovica.
En Nato-talsmand bekræfter, at to soldater blev såret under optøjerne.
Kosovo var tidligere en del af Serbien, men erklærede sig i 2008 uafhængig.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde