EU åbner for lang udskydelse af brexit
Theresa May vil have en ny afstemning om hendes afviste skilsmisseaftale tirsdag i næste uge.
EU's præsident, Donald Tusk, siger, at de europæiske hovedstæder vil kunne bakke op om en langvarig udsættelse af brexit, hvis premierminister Theresa May ønsker det.
Udtalelsen fra Tusk kommer, samme dag som det britiske parlament skal stemme om, hvorvidt Storbritannien skal søge om at udsætte brexit til efter den 29. marts.
Den britiske regering siger i en reaktion på Tusks udmelding, at hvis Storbritannien beder om en udsættelse af brexit, så vil det være passende for premierminister Theresa May at skrive til EU's præsident og angive en begrundelse og samtidig angive hvor længe.
May gør klar til en ny afstemning om hendes afviste skilsmisseaftale. Aftalen, som er blevet forkastet i parlamentet ved to afstemninger, vil ifølge BBC blive fremlagt til en afstemning igen tirsdag i næste uge.
Britiske medier skriver, at det vil være Mays hovedplan at forsøge at få overtalt tilhængere af brexit til at indstille deres modstand mod hendes aftale.
Hun vil slå på, at de alternativt står over en langvarig udsættelse af brexit, som kan betyde, at briterne får et endnu nærmere forhold til EU end hendes aftale lægger op til.
Samtidig vil hun fremføre, at de risikerer en ny folkeafstemning, som kan betyde, at brexit ikke bliver til noget.
Premierministeren sagde onsdag aften, at den i forvejen tyndslidte tillid mellem det britiske folk og medlemmerne af Underhuset er farlig.
Oppositionslederen Jeremy Corbyn, lederen af Labour, sagde efter onsdagens afstemning, at han vil søge et samarbejde mellem de to sider af Underhuset.
- Jeg vil holde møder med parlamentarikere i hele Underhuset for at søge at finde et kompromis.
- At forlænge artikel 50 (EU-traktatens udtrædelsesprodecure) uden et klart mål er ingen løsning, sagde Corbyn.
De 27 andre EU-lande har sagt, at den aftale, der er forhandlet på plads, er den eneste mulige.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned