EU er parat til øge hjælpen til oprørerne i Libyen og styrke samarbejdet med oprørernes politiske gren, Libyens Nationale Overgangsråd.
Det skal ske ved at åbne et egentligt EU-kontor i oprørernes hovedby, Benghazi, oplyser EU's udenrigschef, Catherine Ashton.
- Jeg agter at åbne et kontor i Benghazi, så vi kan bevæge os fremad med støtten til befolkningen, som vi har diskuteret. Støtte til civilsamfundet, støtte til det Nationale Overgangsråd, siger Ashton i en debat med EU-Parlamentet.
EU-støtten vil ifølge Ashton omfatte hjælp til en reform af sikkerheds-sektoren samt opbygning af offentlige institutioner.
- Vi vil hjælpe med uddannelse, med sundhedssektoren og med sikkerhed ved grænserne, siger Ashton.
Hun gentager samtidig EU's fælles opfordring til Libyens leder, Muammar Gaddafi, om at trække sig tilbage og stoppe kampene.
- Lad os slå fast. Gadaffi må frasige sig magten, han må gøre en ende på sit regime, siger Ashton.
En lang række lande - heriblandt Danmark - har sendt officielle udsendinge til Benghazi for at tilbyde støtte og koordinere samarbejdet med oprørerne.
Det er dog foreløbigt kun tre lande, Frankrig, Italien og Qatar, der har anerkendt Libyens Nationale Overgangsråd som en legitim repræsentant for Libyens befolkning.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde