Det vil ikke være berettiget, hvis de store internationale kreditvurderingsinstitutter vælger at fratage Frankrig sin AAA-vurdering, siger Christian Noyer, chefen for Frankrigs nationalbank og del af ledelsen i Den Europæiske Centralbank, ECB.
Han beskylder i den franske regionalavis Le Telegramme de Brest kreditvurderingsinstitutterne for at agere politisk og derfor være ude af stand til at rådgive investorerne om, hvordan de skal placere deres penge.
- I de argumenter, som de præsenterer, er der flere politiske argumenter end økonomiske, siger Noyer.
Det ventes, at kreditvurderingsinstituttet Standard & Poor's i løbet af de næste par dage afgør, om eurozonelandene skal have nedgraderet deres kreditvurdering efter der er kommet afklaring om EU's nye finanspagt.
- Nedgraderingen virker i mine øjne ikke til at kunne retfærdiggøres, når man ser på den grundlæggende økonomi, siger Noyer og tilføjer:
- Ellers burde de starte med at nedgradere Storbritannien, der har et større underskud, lige så meget gæld, højere inflation, mindre vækst end os og dårlige kreditmuligheder.
Den franske udenrigsminister Alain Juppe sagde onsdag, at kreditvurderingsinstitutterne "ind i mellem er subjektive og politiske", men at det ikke ville være en katastrofe, hvis Frankrig mister sin AAA-kreditvurdering.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde