EU-Dom: OK til integrationsprøve for udlændinge i Holland
Udlændinge i Holland med status som fastboende kan godt blive pålagt at bestå integrationsprøve, lyder EU-Dom.
Der er ikke noget i EU-lovgivningen, der står i vejen for, at udlændinge med status som fastboende i Holland skal bestå en integrationsprøve.
Det fastslår EU-Domstolen, der dog kommer med en række forbehold, i en afgørelse torsdag.
I 2010 fik tredjelandsstatsborgere i Holland pligt til at bestå en integrationsprøve, der tester sprogkundskaber og viden om det hollandske samfund, for at opnå status som fastboende udlændinge.
Sagens stridspunkt går på, om udlændinge, der har opnået status som fastboende udlændinge før 2010, også kan kræves at bestå integrationsprøven.
Det er såkaldte P og S, som har lagt sag an mod henholdsvis socialborgmesteren i Breda og mod Amstelveen Kommunes borgmester og kommunalbestyrelse i Holland.
Begge har opnået status som fastboende udlændinge før 2010 og er blevet pålagt at bestå integrationsprøven.
P er amerikansk statsborger og har boet i Holland siden 2002, mens S er statsborger i New Zealand og har boet i Holland siden 2000.
Sagen endte ved retten Centrale Raad van Beroep, som så spurgte EU-Domstolen til råds.
Og det er i orden at kræve, at S og P består integrationsprøven, lyder EU-Domstolens beslutning, der dog har en række forbehold.
Eksempelvis må man ikke blive frataget sin status som fastboende udlænding, hvis man ikke består integrationsprøven. Den status må under ingen omstændigheder blive påvirket, står der i dommen.
Til gengæld er det o.k., at man skal betale en bøde, hvis man ikke består prøven. Domstolen noterer dog, at den maksimale bøde er meget høj.
Domstolen påpeger, at der ved prøven blandt andet skal tages hensyn til individuelle omstændigheder som alder, analfabetisme og uddannelsesniveau.
Retten i Holland kan nu gå videre med sagen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet