EU-dom: YouTube har ikke ansvar for brugeres ulovlige videoer
YouTube kan som udgangspunkt ikke straffes for at have videoer, der krænker ophavsretten, på sin hjemmeside (Arkivfoto). Foto: Dado Ruvic/Reuters
Dado Ruvic/Reuters
Hjemmesider som YouTube kan ikke stilles til ansvar, når brugere krænker ophavsretten, lyder det i EU-dom.
Når brugere på hjemmesider som YouTube uploader videoer, der krænker ophavsretten, kan hjemmesiderne som udgangspunkt ikke stilles til ansvar.
Sådan lyder det tirsdag i en afgørelse fra EU-Domstolen.
- På EU-rettens nuværende udviklingstrin foretager operatører af onlineplatforme i princippet ikke selv overføring til almenheden af det ophavsretligt beskyttede indhold, som deres brugere ulovligt stiller til rådighed online, lyder det i afgørelsen.
Det lyder dog samtidig, at platforme som YouTube i særlige tilfælde - hvor hjemmesiderne aktivt bidrager til at give offentligheden adgang til videoerne - godt kan stilles til ansvar for at udbrede det ulovlige indhold:
- Disse operatører foretager imidlertid en sådan overføring i strid med ophavsretten, hvis de ud over den blotte tilrådighedsstillelse af platformen bidrager til at give almenheden adgang til dette indhold.
Afgørelsen kommer efter en gennemgang af to forskellige sager.
I den ene sag har musikproducenten Frank Peterson anlagt sag mod YouTube, der retligt repræsenteres af Google.
Frank Peterson mener blandt andet, at musik fra julealbummet "A Winter Symphony" af Sarah Brightman er blevet stillet til rådighed ulovligt på YouTube. Det er Peterson, der har produceret albummet.
Den anden sag var rettet mod Cyando, der står bag platformen Uploaded.
Begge sager er en del af et større opgør mellem EU's kreative scene og hjemmesider, der ifølge kunstnerne krænker ophavsretten.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde