Den græske finansminister Yanis Varoufakis, t.h., da han fredag i Bruxelles mødtes med eurogruppepræsidenten, den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem. Foto: AP/POLFOTOAP/POLFOTO
Grækenland kan kigge i vejviseren efter fransk støtte til at genforhandle lån, mener prorektor Lykke Friis.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Frankrig støtter ikke Grækenland i, at græske statslån og gælden nedskrives.
Det vurderer prorektor Lykke Friis fra Københavns Universitet med en fortid som EU-minister for Venstre, før den græske finansminister, Yanis Varoufakis, lørdag møder sin franske kollega, Michel Sapin.
- Frankrig er ikke interesseret i at sende en stor eurocheck til Athen. Så mangler de pengene i deres statsbudget. Det går ikke fremragende i Frankrig. Derfor kan man ikke vende sig et andet sted hen og sige: Hvem skal så betale, spørger Lykke Friis, der også er formand for Udenrigspolitisk Selskab.
Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, har i avisen Hamburger Abendblatt blankt afvist, at Grækenland får nedskrevet sin gæld.
- Der er ingen kontakt mellem den tyske finansminister Wolfgang Schaüble og den græske. Der er heller ingen kontakt eller planlagt møder mellem Merkel og den græske premierminister Tsipras før EU- topmødet 12. februar, påpeger Lykke Friis.
Annonce
Varoufakis vil ikke forhandle med trojkaen - EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF) - om den græske redningsplan og gæld. Trojkaen bygger ifølge finansministeren på "et råddent fundament", oplyser BBC.
Grækenland får ingen gældskonference med lempeligere vilkår. Eurolandenes finansministre afviste mandag blankt at nedskrive den græske gæld, forklarer Lykke Friis.
- De kan måske diskutere en renterabat, hvor grækerne får længere tid til at betale gælden, så renten falder. Selv om de har meget lange lån. De kan også drøfte, hvordan Junckers vækstpakke kommer i spil i forhold til Grækenland, mener hun.
Merkel afventer den græske regering, vurderer Lykke Friis.
- Hvis man indkalder en gældskonference, skal Spanien acceptere, at de penge, de har lånt Grækenland, ikke kommer tilbage til den spanske statskasse. Hvordan tror du, at de vil reagere på det, spørger hun.
Den græske finansminister Yanis Varoufakis, t.h., da han fredag i Bruxelles mødtes med eurogruppepræsidenten, den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem. Foto: AP/POLFOTOAP/POLFOTO
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde