Error 503 Service Unavailable
Service Unavailable
Guru Meditation:
XID: 991627932
Varnish cache server
EU-landene er enige om at forberede sanktioner mod Libyen og landets leder, Muammar Gaddafi.
En ekspertgruppe skal nu lave en liste over mulige sanktioner. Listen kan ifølge diplomater omfatte både indrejseforbud, våbenembargo, indefrysning af midler og retsforfølgelse af Gaddafi og andre topfolk i det libyske regime.
Når listen over sanktioner er klar, vil EU-landene afgøre, hvornår de skal træde i kraft.
- EU har besluttet at suspendere forhandlinger med Libyen om en EU-Libyen rammeaftale, og vi er klar til at lave yderligere tiltag, siger EU's udenrigschef, Catherine Ashton, i en erklæring.
Da EU's udenrigsministre mødtes i Bruxelles mandag, var den generelle holdning ellers, at det var for tidligt at indføre sanktioner mod Libyen. Især Italien, der har haft et tæt samarbejde med Gaddafi, protesterede.
Men efter Gaddafis tale tirsdag aften, hvor han erklærede, at han vil kæmpe til døden, har blandt andet sværvægterne Tyskland og Frankrig skruet op for kravet om EU-sanktioner.
Også udenrigsminister Lene Espersen (K) understregede tidligere onsdag, at EU med målrettede sanktioner må markere, at den uacceptable fremfærd har konsekvenser.
- Det er afgørende at få sendt et konsekvent signal. Ikke kun til Gaddafi, men også til alle andre regimer i regionen, som måtte overveje at benytte sig af vold som svar på folkelige protester, siger Espersen.
/ritzau/
EU er parat til at indføre sanktioner mod Libyen og landets leder Muammar Gaddafi.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned