EU forlænger jagt på somaliske pirater med to år
EU forlænger en mission mod antipirateri ud for Somalias kyst med yderligere to år indtil slutningen af 2018. Foto: AP/Farah Abdi Warsameh
AP/Farah Abdi Warsameh
Selv om der kun har været et enkelt piratangreb i 2016, vælger EU at forlænge mission ud for Somalias kyst.
EU forlænger sin mission mod antipirateri ud for Somalias kyst med yderligere to år indtil slutningen af 2018.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Det Europæiske Råd, som samtidig oplyser, at EU's 28 medlemslande er blevet enige om at give yderligere 11 millioner euro (82 millioner kroner), så missionen kan fortsætte.
Det anslås, at Somalias pirater tjente omkring 1,5 milliarder kroner i 2010 på at kapre internationale handelsskibe og tage sømænd og lystsejlere som gidsler.
Men i 2016 har der indtil videre kun været et enkelt angreb.
Mens EU vælger at forlænge sin militære mission, vælger Nato derfor modsat at tilbagetrække sine fly og skibe.
En talsmand fra Nato siger, at den vestlige forsvarsalliance har nået sine "strategiske mål."
Dog lyder det dog fra Nato, at man parat til at rykke ind igen, hvis truslen fra piraterne skulle blusse op, ligeså snart Nato-enhederne er ude af syne.
EU's mission i Somalia hedder Atalanta, og den blev iværksat i 2008.
Den inkluderer et mandskab på omkring 1200, fire til seks krigsskibe og et eller to kampfly, som EU's medlemslande har stillet til rådighed.
Ud over bekæmpelsen af pirater, skal EU's operation sikre "et fredeligt, stabilt og demokratisk Somalia," lyder det på operationens hjemmeside.
/Reuters
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker