EU-formand: EU bør være forberedt på krig
EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, siger, at EU vil fordoble produktionen af ammunition og "producere mere end to millioner artillerigranater årligt inden udgangen af 2025". (Arkivfoto)
Alina Smutko/Reuters
EU vil fordoble produktionen af ammunition og producere mere end to millioner artillerigranater årligt
EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, siger, at EU børe være forberedt på risikoen for krig.
- Risikoen er ikke overhængende, men det er ikke umuligt, siger hun.
Samtidig siger von der Leyen, at EU vil fordoble produktionen af ammunition og "producere mere end to millioner artillerigranater årligt inden udgangen af 2025".
I en tale til Europa-Parlamentet om behovet for en ændret forsvarspolitik i EU siger hun videre, at EU-landene er nødt til at begynde med at genopbygge og modernisere deres forsvar med flere forsyninger og midler.
Desuden fremhæver kommissionsformanden, at tiden er inde til at diskutere, hvorvidt der skal frigøres værdier for 285 milliarder dollar fra beslaglagte russiske værdier og anvende dem på at købe militært udstyr til Ukraine.
Beløbet svarer til omkring 1956 milliarder kroner.
Den amerikanske finansminister, Janet Yellen, sagde tirsdag, at det er "nødvendigt og hastende" at begynde at anvende de indefrosne midler på at hjælpe Ukraine, hvilket ville være en tilskyndelse for Rusland til at søge fred.
USA og dets allierede i G7-gruppen for de store industrilande har været uenige om, hvad der skulle ske med de indefrosne russiske aktiver, som er indefrosset af USA, EU, Japan og Canada efter 2022.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde