Risikoen for spredning af misinformation til vælgerne er betydelig forud for valget til EU-Parlamentet i juni.
I Bruxelles frygter man, at en kombination af sociale medier og udenlandsk påvirkning vil afholde vælgere fra at stemme. Det siger stedfortrædende talsmand for EU-Parlamentet Delphine Colard.
Hun fremlagde mandag på et pressemøde i Bruxelles en række af de trusler, som EU-Parlamentet forventer vil kunne ramme valgkampen. Den kører i de kommende uger i de 27 EU-lande. I Danmark holdes afstemningen 9. juni.
- Når vi ser på de nationale valg igennem de sidste to år, så er der tre narrativer, der går igen, siger Delphine Colard.
Der er tre fortællinger i misinformationskampagnerne ifølge talsmanden. De går på, at valget vil blive "stjålet" af bestemte partier gennem valgsvindel, at nogle vælgergrupper ikke vil få registreret deres stemme, samt at centrale emner bliver forsøgt kapret af polariserende usande budskaber.
- Det er et forsøg på at få vælgerne til at lade være med at stemme, siger Delphine Colard.
Hun fremhæver en række konkrete eksempler fra medlemslandes valg i de seneste to år, som kan ramme EU-parlamentsvalget.
Blandt eksemplerne er falske oplysninger om, hvordan man skal stemme.
I den mere farverige genre har der været historier om, at der vil blive brugt kuglepenne med forsvindingsblæk i valglokalerne. Dermed vil stemmer ikke blive registreret.
- Det har vi set i Slovenien, Spanien, Finland og Estland. Vi har også set falske bombetrusler mod valgsteder i Bulgarien, Spanien og Polen, siger Delphine Colard.
EU har forsøgt at imødegå spredningen af misinformation gennem lovgivning som AI Act og Digital Services Act. De skal regulere store platforme som Facebook.
I sidste uge vedtog et flertal i EU-Parlamentet en resolution, hvor man opfordrer til styrket indsats mod russisk indblanding i valget.
Den kom, efter at den belgiske premierminister, Alexander De Croo, opsigtsvækkende havde meldt ud, at "Rusland havde kontaktet EU-lovgivere" og betalt dem for at "fremme russisk propaganda".
Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, Anders Vistisen, støtter indsatsen mod misinformation. Men han mener, at EU-institutionerne er gået så langt i forsøget på at bremse "misinformation", at de også rammer legitim kritik af EU.
- EU-Parlamentet har sidestillet EU-kritik og EU-skepsis med misinformation. Man har bedt Facebook og andre store platforme om at gå efter det i deres censur.
- På den måde bruger man nogle af de samme metoder, som dem der står bag misinformationskampagnerne, siger Anders Vistisen.
Han fortæller, at der er eksempler på, at Facebook laver gennemsyn af DF's EU-opslag, før de kan offentliggøres.
Stedfortrædende talsmand Delphine Colard afviser dog, at indsatsen mod misinformation er vendt mod parlamentarikernes ytringsfrihed.
Trods Vistisens kritik har DF stor gennemslag med sine kampagner på sociale medier, mener Socialdemokratiets spidskandidat, Christel Schaldemose.
- Dansk Folkeparti har selv brugt kunstig intelligens og risikeret at skabe lidt usikkerhed, om indholdet er ægte eller ej. Det er det, vi er truet af. Derfor er det vigtigt, at vi har fokus på det, siger Christel Schaldemose.
Senest har DF fået kritik for at lave en "deepfake" kampagnevideo skabt ved hjælpe af kunstig intelligens vendt mod regeringen. Den viser et fiktivt pressemøde med statsminister Mette Frederiksen (S).
Her siger Mette Frederiksen blandt andet, at efter succesen med at afskaffe store bededag vil regeringen nu også afskaffe pinsen, påsken og julen.
Øverst i højre hjørne af videoen har Dansk Folkeparti angivet med småt, at videoen af statsministeren er AI-generet.
Videoen er altså lavet ved hjælp af kunstig intelligens, hvor der er manipuleret med videoer og lydoptagelser af statsministeren.
Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har over for fagbladet Journalisten afvist kritikken af videoen. Han mener, at den er udtryk for "underholdende satire" i den politiske debat.
/ritzau/