EU genåbner kontorer i krigsramt Kyiv fredag
EU-repræsentationen i Kyiv, som har været lukket fuldstændig ned siden den 25. februar, genåbnes.
EU vil fredag genåbne dets kontorer i Ukraine, siger EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, som er på vej til Kyiv i tog fra Polen. Han følges med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, samt lederen af EU's særlige delegation til Ukraine, Matti Maasikos.
Maasikos ventes med en lille stab af medarbejdere at genindtage sin post i den ukrainske hovedstad. EU-repræsentationen har været lukket fuldstændig ned siden den 25. februar - dagen efter russerne begyndte krigen.
Borrell siger også, at EU vil støtte undersøgelser af mulige krigsforbrydelser i Ukraine med 7,5 millioner euro (omkring 56 millioner kroner). Samtidig vil EU ifølge Borrell formentligt snart vedtage at støtte de væbnede styrker i landet med over 3,5 milliarder kroner ud over de fonde, der er til rådighed for landet.
EU-delegationen skal mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, fredag i Kyiv.
EU-Kommissionens formand skal lørdag lede et globalt donormøde i Warszawa. Her deltager blandt andre Polens præsident, Andrzej Duda, og Canadas premierminister, Justin Trudeau.
Premierministrene fra Polen, Tjekkiet og Slovenien besøgte Ukraines hovedstad i midten af marts.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde