EU stiller nu endnu flere penge til rådighed til de europæiske grøntsagsproducenter, som har set deres omsætning dale drastisk oven på det farlige VTEC-bakterieudbrud i Europa.
EU har besluttet at øge sin støtte med 70 millioner euro, så den samlede krisepulje nu lyder på 210 millioner euro (1,5 millioner danske kroner).
Det svarer til en kompensationsgrad på 50 procent af producenternes tab, siger EU's landbrugskommissær, Dacian Ciolos.
- Det er vigtigt at hjælpe producenterne så hurtigt som muligt, og det drejer sig om at undgå, at hele sektoren bliver påvirket af denne situation, siger landbrugskommissæren.
- Kilden til bakterieudbruddet er stadig ikke kendt, men det er vigtigt at bremse en sanitærkrise og genskabe forbrugernes tillid, siger han.
De europæiske grøntsagsproducenter kan frem til slutningen af juli søge om kompensationspenge fra EU-puljen.
Viser det sig, at situationen udvikler sig endnu mere i den gale retning, er det ikke utænkeligt, at EU bliver nødt til at punge op med yderligere hjælp til landmændene.
- Man kan godt forestille sig, at der skal mobiliseres endnu flere midler. Men det kommer an på, hvordan situationen udvikler sig, siger landbrugskommissionen.
EU har samtidig besluttet, at også squash- og peberfrugt-producenter kan få del i EU-støtten. Producenter af agurker, tomater og salat har allerede fået lovning på at få del i kompensationen.
EU-Kommissionen slår samtidig fast, at alle producenter har mulighed for at opnå økonomisk støtte, også selvom de ikke er med i nogle producentorganisationer.
Landmænd, der er med i organisationer, får herigennem også mulig for at søge om kompensation og dermed få op til 70 procent kompensation for deres tab.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub