EU-Kommissionen har sagt god for, at italienske Fiat kan overtage det amerikanske bilfirma Chrysler, der i april indgav konkursbegæring.
EU-Kommissionen har fredag givet grønt lys for, at det italienske bilfirma Fiat må købe det fallerede amerikanske autoimperium Chrysler.
Kommissionen begrunder i en pressemeddelelse godkendelsen med, at handlen ikke vil få nogen negativ indflydelse på konkurrencen i Europa.
- Da Chrysler ikke er en del af noget opadgående marked, vil transaktionen næppe styrke den nu fusionerede enhed, står der i pressemeddelelsen.
Chrysler indgav konkursbegæring i april og annoncerede allerede på det tidspunkt, at en aftale med Fiat var på plads.
På trods af at Fiat reelt kun ejer 20 procent af Chrysler - et tal der muligvis vil stige i fremtiden - har det italienske bilfirma det afgørende ord i de beslutningstagende processer. Det betyder, at Fiat er i stand til alene at bestemme over Chrysler, skriver EU-Kommissionen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker