EU gør klar til retssag mod Ungarn

EU-Kommissionen tog tirsdag det første formelle skridt mod at retsforfølge Ungarn for brud på EU-traktaten.

EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, advarer efter Kommissionens ugentlige møde Ungarns regering om, at landet kommer for retten, hvis ikke den dropper de nylige kontroversielle forfatningsændringer.

- Vi har netop besluttet at indlede proceduren for traktatbrud mod Ungarn på tre områder: Den nationale centralbanks uafhængighed, dommeres pensionsalder og datatilsynets uafhængighed, siger Barroso.

Kommissionen har samtidig bedt Ungarns regering give yderligere oplysninger om, hvad forfatningsændringerne betyder for domstolenes uafhængighed.

/ritzau/

EU-Kommissionen har taget første formelle skridt mod en retssag mod Ungarn for traktatbrud.

Offentliggjort Sidst opdateret