EU indleder nye retlige opgør om Nordirland efter brexit
Nyt retligt udspil fra Bruxelles kommer efter briterne er begyndt at ændre den såkaldte nordirske protokol.
EU-Kommissionen har fredag indledt fire nye retlige opgør mod Storbritannien, som beskyldes for brud på vigtige dele af den protokol, som gælder for handelsarrangementer med Nordirland efter brexit.
- Trods gentagne opfordringer fra Europa-Parlamentet, fra de 27 medlemslande og fra EU-Kommissionen om at implementere den nordirske protokol har den britiske regering undladt at gøre det, hedder det i en erklæring fra EU-Kommissionen.
Udspillet fra Bruxelles kommer efter briterne på egen hånd er begyndt at ændre den såkaldte nordirske protokol og dermed brexitaftalen.
Sagsanlæggene kan potentielt ende med bøder.
Protokollen blev indgået mellem den britiske regering og EU i forbindelse med brexit, hvor Storbritannien forlod EU.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker