EU: Ingen grund til at panikke over hestekød
Der er ingen grund til at gå i panik over den hestekødsskandale, der har ramt Europa den seneste tid.
Så klar er meldingen fra EU's forbrugerkommissær, Tonio Borg, der tilføjer, at der er tale om et mærknings-problem og indtil videre ikke et spørgsmål om sundhedsrisiko.
- Indtil videre er det her ikke et madsikkerheds-problem. Vi skal ikke gå i panik. Nogle gange kan reaktionen være irrationel. Med mindre at der er bevis for, at det er spørgsmål om mad-sikkerhed, vil vi behandle dette som et mærknings-problem, siger han.
Hele skandalen begyndte den 16. januar, da den irske fødevarestyrelse meddelte, at der var fundet dna fra heste i hamburgere, som sælges i en række fødevarekæder.
Efterfølgende har skandalen bredt sig i galoptempo, da det kom frem, at lasagne fra den svenske færdigrets-gigant Findus viste sig at indeholde op mod 100 procent hestekød.
Kødet kan angivelig spores tilbage til rumænske slagterier.
Der er ind til videre fundet hestekød i oksekøds-varer i Irland, Storbritannien, Frankrig, Schweiz og Sverige, mens også tyske, norske og danske forbrugere menes at have været udsat for hestekød forklædt som oksekød. Senest er Rusland kommet på listen.
EU-landene er blevet enige om at lancere en tre måneders systematisk inspektion, hvor der skal foretages dna-tests af kødprodukter for at afsløre eventuelle forekomster af hestekød.
- Vi har et af de bedste madsikkerhedssystemer i verden. Vi har værktøjerne til at spore ethvert produkt i løbet af et par timer eller dage, siger Tonio Borg.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde