EU kan svulme til over 30 lande hvis kandidater optages

EU skal gøre sig klar til at blive større. Og det skal blandt andet ske ved at åbne for flere flertalsafgørelser.

Sådan lyder det fra Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz. Dermed tager han hul på en svær diskussion, mens EU-landenes stats- og regeringschefer ønsker at sende et klart signal til Ruslands præsident, Vladimir Putin, ved at gøre Ukraine til EU-kandidatland.

- Vi bliver nødt til at opstille de nødvendige vilkår, så Ukraine kan fortsætte sin lovende vej. Og på samme tid må vi forstå, at vi skal gøre os selv klar til udvidelsen af EU, sagde Olaf Scholz torsdag.

Det vil kræve flere flertalsbeslutninger frem for enstemmighed, der giver lande mulighed for at nedlægge veto, mener Scholz. En tanke, der deles af både EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Ønsket bliver igen bragt frem i lyset af, at EU-lederne nu ønsker at gøre Ukraine til EU-kandidatland.

Det skal sende et klart budskab til både Rusland og Ukraine om, at landet hører til i EU, sagde Mette Frederiksen, da hun torsdag ankom til EU-topmødet, hvor Ukraines ønske om at blive kandidatland skulle drøftes.

- I den nuværende situation sender vi et meget klart signal til Putin om, at Rusland ikke har nogen indflydelse på, hvilken retning Europa skal bevæge sig i, lød det fra Mette Frederiksen.

Hun forventer, at Ukraine vil blive EU-medlem, selv om hun ikke tør spå om hvornår.

Ukraine er dog langt fra det eneste land, der ønsker at komme ind i EU.

Moldova ventes også at blive godkendt som kandidatland. Og på Vestbalkan har Nordmakedonien, Montenegro, Albanien og Serbien allerede opnået status af EU-kandidatlande. Bosnien arbejder desuden på at gennemføre de nødvendige reformer, så man kan slutte sig til selskabet.

Derudover er Tyrkiet fortsat EU-kandidatland, selv om processen reelt er kuldsejlet med præsident Erdogan ved roret i Tyrkiet.

Hvis kandidatlandene blev optaget i EU, vil de 27 EU-medlemslande blive til 34. Men en mindre udvidelse kan også give EU udfordringer med at holde sammen og træffe beslutninger.

Allerede i dag har EU store udfordringer med Polen og Ungarn, som er i løbende konflikt med EU-Kommissionen, fordi landene ikke overholde EU's krav til retsstaten eller svigter grundlæggende værdier om beskyttelse af mindretal.

Andre "nye" EU-lande som Rumænien og Bulgarien har trods 15 års EU-medlemskab fortsat svært ved at leve op til standarderne for antikorruption.

Måske mere bekymrende slår uenighederne nogle gange ud i politisk blokade, som det skete for nylig, hvor Ungarn brugte kravet om enstemmighed til i ugevis at bremse oliesanktioner mod Rusland.

Vejen frem for et større EU går dog ikke gennem flertalsafgørelser, hvis det står til Mette Frederiksen.

- Jeg er generelt varsom med flertalsafgørelser. Jeg kan godt lide, at de 27 stats- og regeringschefer arbejder med enighed. Så det er ikke en dansk dagsorden, siger Mette Frederiksen.

Hun mener, at EU i de senere år har vist, at man kan handle hurtigt selv uden flertalsafgørelser.

/ritzau/