EU klar med tre milliarder til Haiti

EU er klar med øjeblikkelig nødhjælp og langsigtet bistand for over tre milliarder kroner til det jordskælvsramte Haiti.

Det oplyser EU-Kommissionen.

EU's udviklingskommissær, Karel de Gucht, siger, at hjælpen vil omfatte godt en milliard kroner til de kortsigtede behov. Hertil kommer yderligere to milliarder kroner til den langsigtede hjælp.

En talsmand for EU-Kommissionen siger, at oven i det beløb skal lægges 685 millioner kroner, der er bidrag fra de enkelte EU-lande.

Der er endnu ikke overblik over, hvor mange ofre jordskælvet i sidste uge har krævet. Der er heller ikke overblik over de materielle ødelæggelser.

/ritzau/Reuters

EU'S bistand til Haiti fordeler sig med en milliard kroner til nødhjælp og to milliard til langsigtet hjælp efter det ødelæggende jordskæv.

Offentliggjort Sidst opdateret