EU klar til at slække på budgetkrav til Frankrig
EU's kommissionsformand, José Manuel Barroso, siger, at kommissionen er klar til at give Frankrig yderligere to år til at leve op til EU's krav om et budgetunderskud på højst tre procent af bruttonationalproduktet.
Barrosos melding kommer under den franske præsident, Francois Hollandes, besøg i Bruxelles onsdag.
Kommissionsformanden understreger, at fristforlængelsen skal godkendes af medlemslandene og at det er et krav, at Frankrig gennemfører troværdige reformer af sin økonomi.
Hollande kvitterer for de ekstra to år ved igen at slå et slag for, at EU fokuserer på vækst frem for udelukkende på besparelser.
- Vi skal have en ambition om at skabe vækst. Vækst i dag og vækst i morgen. Hvis man sigter mod at få mindsket sit underskud meget hurtigt, ender man også med at få mindre vækst, siger Hollande.
Den franske præsident siger, at han er taknemmelig for, at Frankrig får mere tid til at leve op til EU's budgetkrav, fordi det vil give hans regering mere tid til at styrke Frankrigs konkurrenceevne og skabe de rette betingelser for vækst.
- Vi har gennemført flere reformer i løbet af de sidste to år. Og vi vil gennemføre flere. Ikke fordi kommissionen beder os om det. Men fordi det er i vores egen interesse, siger Hollande på et fælles pressemøde med Barroso.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned