EU-Kommission vil udskyde normalisering af budgetkrav til 2023
- Det er klart, at finansiel støtte vil blive nødvendig i 2022. Det er bedre at være på den sikre side ved at gøre lidt for meget end for lidt, siger EU's økonomikommissær, Paolo Gentiloni, i en skriftlig meddelelse. Foto: Olivier Hoslet/Ritzau Scanpix
Olivier Hoslet/Ritzau Scanpix
Også i 2022 bliver der brug for finansiel støtte, og derfor skal suspendering af budgetregler fortsætte.
Den økonomiske krise i Europa vil ikke fordufte foreløbigt, og derfor er det nødvendigt at udskyde normaliseringen af EU's budgetregler til 2023.
Det meddeler to EU-kommissærer onsdag på et pressemøde i Bruxelles.
Sidste forår, da coronakrisen satte ind, besluttede man i EU at aktivere en undtagelsesklausul, der satte skrappe budgetregler ud af spil.
Disse skal først aktiveres igen i 2023, lyder det fra EU's økonomikommissær, Paolo Gentiloni.
- Det er klart, at finansiel støtte vil blive nødvendig i 2022. Det er bedre at være på den sikre side ved at gøre lidt for meget end for lidt, siger Gentiloni i en skriftlig meddelelse.
EU-landene vedtog sidste år en kæmpe hjælpepakke, der skal bringe økonomierne på fode, efter at coronavirus nødvendiggjorde omfattende nedlukninger over hele EU.
Det her reelt lukket nogle brancher, mens mange andre er hårdt ramt af pandemiens følger.
Aktiveringen af undtagelsesklausulen har gjort det muligt for EU-landene at sende milliarder af euro ud til nødlidende virksomheder og selvstændige.
Den form for statsstøtte, der er uddelt med rund hånd, vil normalt være i strid med EU's regler.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker