EU-Kommissionen godkender vaccinen fra AstraZeneca
Den tredje vaccine mod Covid-19 er godkendt. Denne gang er det vaccinen fra svensk-britiske AstraZeneca. Foto: Dado Ruvic/Reuters
Dado Ruvic/Reuters
Kommissionens godkendelse af vaccine fra AstraZeneca var ventet efter anbefaling fra EU's lægemiddelstyrelse.
EU-Kommissionen har fredag aften godkendt vaccinen mod covid-19 fra selskabet AstraZeneca.
- Jeg forventer, at selskabet leverer de 400 millioner doser, som er aftalt, skriver EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, på Twitter.
Godkendelsen var ventet, efter at EU's lægemiddelagentur (EMA) nogle timer inden anbefalede EU-Kommissionen at sige god for vaccinen.
- EMA har anbefalet at give betinget autorisation til markedsføring af covid-19-vaccinen fra AstraZeneca for at hindre coronavirus-sygen 2019 hos folk fra 18 år og op, lød det fra agenturet.
EMA er hjemmehørende i Amsterdam i Holland.
Godkendelsen kommer på et tidspunkt, hvor der er stor uenighed mellem EU-Kommissionen og AstraZeneca om leverancer af vaccinen.
AstraZeneca vil i første kvartal levere langt under halvdelen af de doser, der er aftalt med EU. Det siger Kommissionen.
- Vi har betalt disse selskaber for at øge produktionen, og nu forventer vi af dem, at de leverer, sagde EU-Kommissionen næstformand Valdis Dombrovskis tidligere på dagen.
De 27 medlemslande har givet EMA bemyndigelse til at sige god for eller afvise de nye vacciner mod covid-19.
Det er den tredje vaccine mod covid-19, som EU-Kommissionen har godkendt. De to første var fra BioNTech/Pfizer og Moderna.
Den tyske regering valgte torsdag at følge en anbefaling fra tyske eksperter om ikke at give vaccinen fra AstraZeneca til mennesker, der er over 65 år, fordi der ikke tilstrækkeligt grundlag til at vurdere, om vaccinen virker på ældre.
Men det argument bruger EMA ikke. Derimod er vaccinen godkendt til alle over 18 år, og at der sikres tilstrækkelig immunitet i alle aldersgrupper med vaccinen.
Vaccinen skal indsprøjtes af to omgange. Der skal gå 4 til 12 uger mellem første og anden gang, konstaterer EMA. Vaccinen har en effektivitet på knap 60 procent.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker