- Afstemningen er et klart udtryk for den dominerende holdning i landet, hvor man er fast besluttet på at sætte en stopper for lang tids usikkerhed, siger Rehn, der samtidig tager kraftigt afstand fra urolighederne på gaden i Athen de seneste dage.
- De personer repræsenterer ikke det store flertal af græske borgere, der er seriøst bekymrede for deres lands fremtid, siger Rehn.
Økonomikommissæren siger, at han efter parlamentets godkendelse af en omfattende spareplan nu er overbevist om, at de græske politikere også vil være i stand til at leve op til de to øvrige krav, eurogruppen har stillet for en ny hjælpepakke til Grækenland.
Eurolandenes økonomi- og finansministre stillede på et hasteindkaldt møde i sidste uge tre betingelser for at ville godkende den nye hjælpepakke på i alt 130 milliarder euro, formentlig onsdag i denne uge.
Ud over parlamentets godkendelse lyder kravene, at den græske regering skal finde besparelser for yderligere 325 millioner euro, og at Grækenlands politiske partier skal garantere, at reformerne bliver gennemført også efter valget til april.
Kommissær Rehn siger, at han "har fuld tillid til", at de øvrige betingelser vil blive opfyldt.
Men på et kort pressemøde i Bruxelles fik Rehn ikke svaret konkret på, hvordan man vil få garantier også fra de græske oppositionspartier, der har udtrykt åben skepsis over for de nu vedtagne reformer.
Lederen af det konservative parti Nyt Demokrati, mulig premierministerkandidat Antonis Samaras, opfordrede sine partifæller til at stemme for sparepakken - men med den tilføjelse, at han vil have mulighed for at genforhandle aftalen.
Rehns talsmand, Amadeu Altafaj, siger, at man stadig forventer at få "klare garantier fra de største partier, inden de kaster sig ud i valgkampen".
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde