EU-Kommissionen stævnes for ikke at straffe Polen
Europa-Parlamentets formand, David Sassoli, stævnede fredag på vegne af de europæiske parlamentarikere EU-Kommissionen for ikke at anvende en mekanisme, der kan straffe lande som Polen og Ungarn for at undergrave domstolene og medierne. Foto: Frederick Florin/Ritzau Scanpix
Frederick Florin/Ritzau Scanpix
EU-Parlament stævner EU-Kommissionen for ikke at reagere på krænkelser af retsstaten i Polen og andre lande.
Europa-Parlamentet lægger sag an ved Den Europæiske Domstol, fordi EU-Kommissionen ikke har anvendt en nyere regel om at straffe medlemslande for at krænke retsstaten.
Det er en stævning, som i første række handler om EU-Kommissionens håndtering af Polen.
Sagsanlægget er fredag eftermiddag blevet præsenteret for domstolen af parlamentets formand, David Sassoli.
- Vi forventer, at EU-Kommisionen handler på konsistent vis. Ord må omsættes til handling, lyder det fra Sassoli.
Striden mellem Parlamentet og Kommissionen handler om en mekanisme, der har været i kraft siden begyndelsen af året. Den kan bruges til at holde EU-støtte til medlemslande tilbage.
Den blev besluttet efter længere tids bekymring i en række EU-lande over, at uafhængige domstole og frie medier undertrykkes i Polen og Ungarn.
Reglen kan dog kun tages i brug, hvis der er tale om et oplagt misbrug af EU's støttemidler i den sammenhæng.
EU-Kommissionen siger, at den endnu ikke har gjort brug af reglen, fordi man afventer en afgørelse fra Den Europæiske Domstol. Den skal afgøre, om mekanismen er lovlig. Det er Polen og Ungarn, der har sendt sagen til domstolen.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker