EU-krisefonds chef er bekymret men ikke i panik over Italien
Italiens budget er ikke aktuelt grund til stor bekymring for eurozonen, understreger Klaus Regling, som leder krisefonden Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM). Foto: Louisa Gouliamaki/Ritzau Scanpix
Louisa Gouliamaki/Ritzau Scanpix
Det ser ikke godt ud med Italiens budget, men der er meget lille negativ afsmitning, konstaterer ESM-chef.
Italiens budget er bekymrende, men der er ingen grund til panik. Ikke i øjeblikket.
Det mener lederen af eurolandenes krisefond med det officielle navn Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM).
I krisefonden er man bekymret over Italien, siger direktør Klaus Regling. Men han understreger ifølge nyhedsbureauet Reuters på et pressemøde, at der ikke er grund til panik.
De finansielle markeder har reageret markant på, at den italienske regering har fremlagt et budget, der lægger op til et betydeligt større forbrug.
Målet er, påpeger regeringen, at de omfattende reformer skal sætte gang i væksten.
EU-Kommissionen er ikke overbevist, og blandt andet Holland og Østrig har sagt, at alle eurolande skal overholde EU's budgetregler.
Kommissionen overvejer nu, om den skal gribe ind over for Italien.
Italien er plaget af en stor gæld, og det er derfor, at budgetplanen vækker så stor bekymring.
Først for nylig er Grækenland sluppet ud af et årelangt hjælpeprogram, efter at landet havnede i en sump af gæld.
Men problemet med Italiens gæld, der er på lidt over 130 procent af bruttonationalproduktet, kan ikke sammenlignes med den situation, der var i Grækenland, siger Regling.
Italiens premierminister, Giuseppe Conte, forsvarede mandag budgettet.
Det vil give et budgetunderskud på 2,4 procent af bnp. Det er noget højere end det budget, som den tidligere regering havde varslet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde