EU's finansministre er blevet enige om betingelser for en økonomisk redningsplan, der kan sættes i værk, hvis EU-landene mister tilliden til Grækenlands egne initiativer for økonomisk genopretning og betaling af en gæld på lige under 300 milliarder euro (2.200 milliarder kroner).
Planen er ikke blevet afsløret i detaljer, men ifølge nyhedsbureauet AFP er der tale om en mulighed for at yde direkte bilaterale lån, men ikke lånegarantier.
- Vi har klarlagt de omstændigheder, der tillader os at gennemføre en koordineret indsats, siger Luxemburgs premierminister, Jean-Claude Juncker.
Han understreger dog, at Grækenland "ikke har bedt om hjælp", og at finansministrene "stadig ikke mener, at det bliver nødvendigt" med økonomisk hjælp fra EU.
I flere europæiske medier har det været nævnt, at der arbejdes hen mod en hjælpepakke til en samlet værdi af 20-25 milliarder euro. Men uden tysk-fransk enighed må detaljerne vente.
Samtidig har debatten de seneste dage vist stadigt større tegn på splittelse mellem den tyske og franske tilgang til Grækenlands gældsproblemer.
Tyskland har først og fremmest slået til lyd for en hård kurs over for Grækenland og andre finanssyndere. Eurolande skal i sidste ende kunne smides ud af valutasamarbejdet.
Tysklands finansminister, Wolfgang Schäuble, har også har talt varmt for at lave et europæisk svar på Den Internationale Valutafond, IMF, - et såkaldt EMF.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde