EU-lande enige om ny udenrigstjeneste

Efter flere timers drøftelser har EU's udenrigsministre indgået en politisk aftale om oprettelsen af en ny fælles udenrigstjeneste i unionen - også kaldet FUT. Den skal efter planen have særlige EU-ambassader i 136 forskellige lande og beskæftige over 6000 mand.

- En af de helt store nyskabelser i Lissabontraktaten er blevet gennemført, så EU nu endelig kan tale med én stemme, siger udenrigsminister Lene Espersen (K).

EU-landene har på de store linjer fulgt oplægget fra kvinden, der skal stå i spidsen for den nye udenrigstjeneste: EU's udenrigschef, Catherine Ashton.

Dog har landene præciseret, at en tredjedel af de ansatte i FUT skal hentes i medlemslandene, så det ikke bare bliver en forlænget arm for EU-Kommissionen.

Tilbage venter fortsat et politisk slagsmål med EU-parlamentet. Ledere fra tre grupper, der udgør et overvældende flertal i parlamentet, har meddelt, at de ikke vil godkende Ashtons plan i dens nuværende form.

De mener, at den fremlagte model lægger for meget magt i for få hænder.

Egentlig har parlaments folkevalgte slet ikke indflydelse på udformningen af udenrigstjenesten, men de skal stadig godkende hele udenrigsprojektets budget.

Uden den godkendelse, ingen FUT. Derfor bliver de kritiseret for at tage FUT som økonomisk gidsel for at få politisk magt.

- Traktaten er fuldstændig krystalklar, hvad angår den fælles udenrigspolitik. Det er et anliggende mellem medlemstaterne, siger Lene Espersen og tilføjer:

- Som minister og som traktatens vogter må jeg stå fast på, at man ikke med penge kan presse sig til politisk indflydelse på områder, hvor traktaten ikke giver mulighed for det.

Sveriges udenrigsminister, Carl Bildt, opfordrer til, at EU-institutionerne dropper deres "bureaukratiske magtkamp" og fokuserer på reelle problemer.

- Bruxelles bruger for meget tid på sig selv, og det var ikke meningen med det, siger Bildt.

/ritzau/