EU-lande enige om yderligere milliarder til våben til Ukraine
EU-landene er politisk enige om knap 15 milliarder kroner ekstra til fond, der hjælper med våben til Ukraine.
EU-landene er blevet enige om at øge midlerne i Den europæiske fredsfacilitet med to milliarder euro i 2023. Det svarer til omkring 15 milliarder kroner.
Det oplyser EU's udenrigschef, Josep Borrell, i forbindelse med et møde for EU-landens udenrigsministre mandag.
Pengene vil blandt andet kunne bruges på at sikre yderligere våbenleverancer til Ukraine.
- Dagens beslutning vil sikre, at vi har midlerne til fortsat at levere konkret militær støtte til vores partneres væbnede styrker, siger Josep Borrell i en pressemeddelelse.
Det ventes at penge især skal gå til at sikre yderligere våben til Ukraine. Den snart ti måneder lange krig har truet med at tømme de militære lagre hos EU-landene. Derfor falder pengene på et tørt sted for nogle EU-lande.
Pengene fra Den europæiske fredsfacilitet har hidtil bidraget til, at EU-landene har kunnet gennemføre seks støttepakker til Ukraines væbnede styrker. Den støtte ventes at fortsætte i 2023.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned