EU-lande skal være bedre til at tackle radikalisering
Foranlediget af de seneste terrorangreb i EU vil kommissionen styrke medlemslandenes indsats mod terror.
Efter de seneste terrorattentater i Danmark, Belgien og Frankrig har der været talt og skrevet meget om, at gerningsmændene skulle være blevet radikaliseret.
EU-Kommissionen har derfor fremlagt en række initiativer, som skal hjælpe medlemslandene med at tackle radikalisering på nettet og i fængslerne.
For selv om det er de enkelte lande, som har ansvar for at bekæmpe den radikalisering, der kan føre til terrorisme, er det nødvendigt at samarbejde over landegrænser, siger EU-Kommissionens vicepræsident, Frans Timmermann.
- De seneste terrorangreb har vist, hvordan nogle unge europæere er tiltrukket af en ideologi om død og ødelæggelse, har brudt med deres egen familie og venner og har vendt samfundet i ryggen, lyder der fra vicepræsidenten i en skriftelig kommentar.
- Det kræver en reaktion fra samfundet som helhed for at forhindre radikalisering og styrke de bånd, der binder os sammen, siger han.
Eksempelvis mener kommissionen, at det er nødvendigt med et samarbejde på EU-niveau, som kan stoppe spredningen af ulovligt indhold på nettet, der tilskynder til vold.
Medlemslandene skal også udveksle erfaringer om tiltag i fængslerne, som kan forebygge radikalisering, eller hjælpe de personer, som allerede er blevet radikaliseret.
Størstedelen af de personer, som står bag de seneste terrorangreb mod EU-lande, er personer, som er opvokset i europæiske lande, og det anslås, at omkring 4000 EU-borgere har tilsluttet sig terrororganisationer i konfliktramte lande som Syrien og Irak.
I Danmark er der allerede søsat flere initiativer, som skal bekæmpe radikalisering.
Derudover har politikerne på Christiansborg efter flere ugers forhandlinger for nylig indgået en aftale om antiradikalisering, der blandt andet indfører åbne lister over visse prædikanter med radikale synspunkter og kriminaliserer visse ytringer fra religiøse forkyndere.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde