EU-lande vil hjælpe hinanden med migration

Offentliggjort Sidst opdateret

* EU-landene indgik onsdag en aftale, som åbner for, at man i krisesituationer hurtigere kan afklare asylansøgninger og tilbagesende personer, der ikke har krav på asyl.

* Udsatte EU-lande vil også kunne bede om støtte fra EU og medlemslandene i krisesituationer. Det bliver lidt firkantet sagt obligatorisk at hjælpe. Men det bliver ikke obligatorisk at tage imod asylansøgere.

* Solidariteten kan også være hjælp til at undersøge asylansøgninger for at aflaste et EU-land i frontlinjen. Landene kan også vælge at give penge eller eksempelvis telte i stedet for at modtage asylansøgere.

* På grund af retsforbeholdet er Danmark som udgangspunkt ikke forpligtet til at hjælpe. Den danske regering ventes i stedet at kunne tage stilling fra sag til sag.

* Aftalen skal nu forhandles på plads med EU-Parlamentet. Håbet er at nå en aftale senest i slutningen af januar eller begyndelsen af februar. Herefter ventes EU-Parlamentet at gå i valgkamp forud for europaparlamentsvalget i juni næste år.

Kilde: EU's Ministerråd.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.