EU-ledere hæfter sig ved Thatchers EU-skepsis
Den afdøde britiske premierminister Margaret Thatchers skepsis over for det europæiske samarbejde får mange ord med på vejen i de første kommentarer til hendes død mandag.
* EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, på vegne af den samlede EU-kommission:
- Hun var uden tvivl en stor statskvinde, sit lands første kvindelige premierminister, og en forsigtig, men engageret deltager i Den Europæiske Union. Hun vil blive husket både for sine bidrag og for sine reservationer over for vores fælles projekt.
- Hendes arv har gjort meget for at forme Storbritannien, som vi kender det i dag. Inklusive Storbritanniens særlige rolle i Den Europæiske Union, som den består den dag i dag.
* Europaparlamentets socialdemokratiske formand, tyskeren Martin Schulz:
- Margaret Thatcher satte præg på britisk og europæisk politisk liv. Trods vores åbenbare politiske uenigheder er Margaret Thatcher en person af historisk betydning.
- Uanset om man er enig i hendes politik eller ej, viste Margaret Thatcher, at politik stadig er i stand til at gennemføre forandringer.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned