Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, afviser, at det gældsplagede Grækenland kan blive udelukket af euro-zonen, og hun advarer, at sådanne spekulationer skaber økonomisk usikkerhed.
- Jeg siger meget klart nej, siger Merkel til et spørgsmål om, hvorvidt det kan tænkes, at grækerne forlader euro-zonen.
Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, og EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, opfordrer samtidig til, at der handles hurtigt for at imødegå spekulanters angreb på Grækenland.
Grækenland vil komme med nye udspil om, hvordan det vil få bragt underskuddet på det offentlige budget ned, når det har forhandlet med en delegation fra EU, Den Europæiske Centralbank (EBC) og Den Internationale Valutafond (IMF), meddelte landets finansminister, George Papaconstantinou, mandag.
Tyskland har opfordret til, at der skal ligge en økonomisk redningsplan klar for Athen senest den 19. maj. Tidsfristen foreslås på grund af stor usikkerhed omkring betingelser og gennemførelse af hjælpepakke på i alt 45 milliarder euro (335 milliarder kroner). Men især Tyskland og også Frankrig har gjort det klart, at Grækenland ikke kan tage pengene for givet.
Tyskland og Frankrig ventes tilsammen at stå for halvdelen af den hjælp, EU har tilbudt Grækenland.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub