EU-lederne skal til økonomisk terminsprøve

Mødelederen, EU-præsident Herman Van Rompuy, fremlægger her nye tal for, hvordan det går for EU-landene med at overholde løfterne om at bringe orden i eget hus rent økonomisk.

- Der er sket fremskridt, men i lyset af den svage finanspolitiske situation i flere medlemslande er der brug for i høj grad at fortsætte med en oprigtig konsolidering.

Det skriver belgieren i sit otte sider lange diskussionsoplæg til, hvilke områder EU skal satse på for at opnå vækst, som Ritzau har fået indsigt i.

Ifølge Van Rompuy er der ingen områder, hvor Danmark skejer voldsomt ud.

Ligesom de andre nordiske EU-lande får Danmark ros for at investere i uddannelse, forskning og innovation, mens andre lande får hug.

Finland, Danmark og Sverige har også de mest velfungerende myndigheder.

- De nordiske lande er bestemt førende, hvad angår regeringseffektivitet, og de er langt foran mange andre medlemslande, skriver EU-formanden.

En af graferne i oplægget viser, at Irland og Grækenland - der begge har fået krisehjælp af EU - og Storbritannien bakser med de største budgetunderskud på over otte procent af BNP. Sverige har som det eneste EU-land indfriet sine løfter og er i plus.

Med de konkrete tal på bordet håber EU's præsident, at det bliver nemmere at udpege de områder, hvert af de 27 EU-lande skal prioritere, når de i midten af april indsender nationale reformprogrammer til EU-Kommissionen.

De er del af den nye overvågning af økonomien i de enkelte EU-lande. Systemet - det europæiske semester- er en seks måneders periode hvert år, hvor landene sender deres nationale budgetter til tjek hos kommissionen.

På topmødet skal landene godkende en række økonomiske prioriteter som led i implementeringen af systemet.

Van Rompuy peger på, at det er vigtigt at få budgetunderskuddene ned samt få set på reformer af pensionssystemer, investering i uddannelse og forskning, støtte til iværksættere, skattebyrden og det offentliges effektivitet.

/ritzau/