EU-mekanisme kan koste dyrt: Polsk og ungarsk klage afvises
Polske demonstranter med EU-flag viser under en demonstration deres utilfredshed med regeringens linje over for EU. (Arkiv). Foto: Wojtek Radwanski/Ritzau Scanpix
Wojtek Radwanski/Ritzau Scanpix
Polen og Ungarn er begge på kant med EU-lov og frygter nyt værktøj, som EU-Kommissionen kan tage i brug.
Der er torsdag nedslående nyheder for Polen og Ungarn.
Deres søgsmål over et nyt værktøj, som kan skære i udbetalinger af EU-midler til medlemslande, der ikke lever op til fælles EU-regler, bør afvises.
Det vurderer Campos Sánchez-Bordona, EU-Domstolens generaladvokat, torsdag.
Generaladvokatens vurdering er ikke bindende for EU-Domstolen, som er EU's øverste domstol. Men den følger som regel generaladvokatens linje i sine afgørelser.
Polen og Ungarn er begge på kant med EU-lov og frygter derfor det nye værktøj.
Værktøjet er en form for mekanisme, som giver EU-Kommissionen mulighed for at tilbageholde udbetaling af EU-midler til lande, der ikke følger EU's regler. For eksempel når det gælder retsstatsprincipper.
Den skal sikre, at EU's midler ikke bliver misbrugt på politikker, som er imod EU's værdier.
Ungarn og Polen er i strid med EU over emner som kvinderettigheder, LGBT-rettigheder, migranter, mediefrihed og retssystemer.
EU har før forsøgt at få de to lande til at rette ind, men uden held. Men forhåbningen i EU er, at det nye værktøj og truslen om at tilbageholde penge kan få de to medlemslande til blive mere regelrette.
EU-Kommissionen har endnu ikke brugt værktøjet, selv om EU-Parlamentet har presset på for få det til at ske. Men det bør der altså ikke være noget i vejen for ifølge EU-Domstolens generaladvokat.
Polen og Ungarn mener, at mekanismen overskrider EU's kompetencer. Og at der i EU-lov ikke er hjemmel til den. Men det afviser generaladvokaten.
En polsk vicejustitsminister kritiserer generaladvokatens vurdering.
- Det var naivt at stole på, at EU's institutioner skulle kunne udvise selvkontrol.
- Det her er at angreb på retsstatsprincipper, skriver Sebastian Kaleta på Twitter ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Muligheden for at gøre brug af mekanismen blev godkendt i december sidste år. EU-toppen har ikke ønsket at tage den i brug, før en endelig afgørelse fra EU-Domstolen foreligger.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet