- Det er tydeligt, at Danmark ikke står alene med sagen, men at vi får støtte fra de europæiske lande, siger Villy Søvndal til Ritzau.
Al-Khawaja har nu sultestrejket i 75 dage, og tiden er knap for at finde en løsning, erkender udenrigsministeren.
- Det er vigtigt, at det ikke kun er en sag mellem Danmark og Bahrain, men en sag mellem det internationale samfund og Bahrain.
- Vi opfordrer til, at man løslader ham, og vi opfordrer dem til at gøre det hurtigt, lyder det fra Villy Søvndal.
- Der er ikke lang til at løbe på, tilføjer han.
Al-Khawaja skulle have haft sin sag for appeldomstolen mandag sammen med 13 andre aktivister, men den bahrainske appeldomstol besluttede udsætte sin behandling af sagen en uge til 30. april.
Den dansk-bahrainske demokratiforkæmper har siddet fængslet siden 31. maj 2011 for at have opildnet til protester mod Kong Muhammed VI. Styret har erkendt, at han har været udsat for tortur under fængslingen.
8. februar 2012 indledte al-Khawaja en sultestrejke i protest mod sin straf. Al-Khawaja har helt nægtet at indtage nogen form for mad eller væske siden sidste uge.
Den danske regering har presset på for at få al-Khawaja frigivet og sendt til Danmark, men ifølge flere iagttagere er regeringen i Bahrain fanget i et dilemma.
På den ene side vil de ikke vise svaghed, men på den anden side ønsker de heller ikke, at dansk-bahraineren skal dø og få status som martyr.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde