EU-observatør: Afghansk valg frit og fair

Det afghanske præsidentvalg forløb generelt "retfærdigt", selvom det ikke var frit alle steder i landet på grund af voldelige terrorhandlinger, siger chefen for EU's valgobservatører, Philippe Morillon.

- Det var ikke frit i nogle områder på grund af terror, siger han.

- Men generelt er det, vi har observeret, forløbet godt og retfærdigt, tilføjer Philippe Morillon.

Han understreger dog, at det stadig er for tidligt at komme med en endelig vurdering af valget, som fandt sted i torsdags.

Ifølge den afghanske regering var der 135 voldelige optrin rundt i landet på valgdagen.

/ritzau/AFP

Overordnet set er præsidentvalget i Afghanistan forløbet retfærdigt, siger lederen af EU's valgobservatører.

Offentliggjort Sidst opdateret