EU og eurolande varer deres mund efter græsk valg
De officielle kommentarer fra Bruxelles og fra Grækenlands europartnere er faste, afmålte og afventende.
Grækenlands nye regering under ledelse af det venstreorienterede parti Syriza får mandag en afmålt og korrekt modtagelse fra det officielle EU.
Mens EU-Kommissionens cheftalsmand, Margaritis Schinas, udtrykker respekt for det græske folks valg og lover fortsat støtte til grækerne "i deres fortsatte reformudfordringer", lover EU-præsident Donald Tusk også fortsat støtte til at "bringe økonomien tilbage på en holdbar vej".
Samtidig holder finansministrene fra flere af de øvrige 18 eurolande tungen lige i munden i deres umiddelbare kommentarer til, at Grækenlands nye regeringsparti har krævet en genforhandling af den sparepolitik, landet er pålagt af sine internationale långivere.
- En afskrivning af gæld i pålydende værdi er vist ikke noget, der kan samle meget opbakning i eurozonen, siger formanden for de 19 eurolandes forsamling af økonomi- og finansministre, hollandske Jeroen Dijsselbloem, på vej ind til eurogruppemøde i Bruxelles.
Den magtfulde tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, er mere klar i mælet i sin afvisning af at ændre på betingelserne for Grækenlands afbetaling på gælden og de reformer, eurolandene, EU-Kommissionen og Den Internationale Valutafond har krævet.
- Der er ingen, der påtvinger Grækenland noget. Men fortidens forpligtelser består. Der er regler, og der er aftaler. Vi har med de bedste intentioner de forløbne år forsøgt at hjælpe Grækenland, og Grækenland har gjort gode fremskridt, siger Schäuble ifølge nyhedsbureauet dpa.
Også EU's økonomikommissær, Pierre Moscovici, afviser, at eurogruppen kunne tænkes at tale om en nedskrivning af Grækenlands gæld.
- Den græske gæld er, som tingene er, også en konsekvens af andre europæeres bestræbelser på et tidspunkt, hvor de selv havde besværlige forhold i de offentlige finanser, siger Moscovici, der har en fortid som finansminister i Frankrig.
Grækenland har siden 2010 fået i alt 1790 milliarder kroner i international støtte for at undgå at gå bankerot. Långiverne har til gengæld krævet dybe og smertefulde reformer af den græske økonomi og landets offentlige sektor.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde